Velkommen til Vejlauget Grøftekanten
Vedligehold af Grøfter
Hovedreglen for grøfter, dræn og rørlagte ledninger er, at den grund som disse ligger på - der er det grundejeren der har forpligtigelsen til at vedligeholde og reparere grøft/rørledning. Dette gælder medmindre at der er lavet anden ordning.
På Generalforsamlingen i 2019, blev det besluttet at vedligehold af grøfter er en del af Vejlauget's formål, og dette blev tilføjet til vejlaugets vedtægter.
Til trods for at grøftevedligehold er en del af vejlaugets opgaver, så er det stadig en delt opgave mellem Vejlauget og grundejerne med grøft. Vejlauget sørger for at slamsuger/entreprenører spuler/oprenser grøfterne. Og grundejerne sørger for at samle nedfaldne grene/ andre nedfaldne objekter ud af grøfterne.
Hvis en grundejer/grøfteansvarlig ikke udfører vedligehold og reparation, så kan Kommunen give et påbud til grundejeren/grøfteansvarlig om at udføre dette.
Hvis en grundejer/grøfteansvarlig ikke har udført vedligehold og reparation, og en/flere andre grundejere på grund at den manglende vedligehold, får skader på eksempelvis hus. Så vil grundejeren/grøfteansvarlig være erstatningsansvarlig for den skade der er sket.
DERFOR ANBEFALES FØLGENDE:
- Selvom at Vejlauget foretager oprensning af grøfter, så løbende rens din grøft og tilhørende rørledninger hver måned i vinterhalvåret - der kan nemt falde 10 - 30 cm blade/grene i grøften på en måned. Hvis du ikke selv kommer i sommerhuset i vinterhalvåret, så lav en aftale med en af dine naboer om at kigge efter/rense op.
- Kontroller at vandet i grøften løber frit forbi din grund. Hvis vandet ikke flyder forbi, så skal du rense yderligere op i bunden af grøften indtil vandet flyder frit eller orientere Bestyrelsen. Der bør ikke være vand i grøften hos din nabo som ligger tættere på Gnibenvej.
- Hjælp til med at holde udløbet vest for Plantagevej fri for sten/grus, således udløbet virker. Hvis det ikke er frit, så kan vandet ikke løbe ud i Sejerø bugten og det vil påvirke mange grunde på Dortheavej og Plantagevej. Så medbring en skovl på stranden i vinterhalvåret og giv en hånd med.
Vejlauget hjælper med følgende:
- i November/december betaler vejlauget en entreprenør for at oprense grøfterne med en minigraver. Det er vigtigt at entreprenøren kan kommes til med minigraveren, så der må ikke være buske og træer der forhindre at entreprenøren kan komme til. Det er grundejeren der har ansvaret for at buske/grene og træer ikke er står vejen.
- i November/december måned betaler Vejlauget en slamsuger for at spule alle rørledninger igennem, således der er fri passage i rørene.
Odsherred Kommune - vejledninger
Odsherred Kommune har udarbejdet vejledninger omkring grundejeres ansvar samt vedligeholdelse af grøfter/vandløb.
Til højre findes 3 vejledninger:
- Praksis for vedligeholdelse
- Regler for vandløb/grøfter
- Fejl i dræn og rørlagte ledninger
Link til Praksis - Vedligeholdelse af vandløb
Link til Regler - Vedligeholdelse af vandløb
Link til Fejl i dræn og rørlagte ledninger